NYHEDSBREV
Hold dig ajourført 2 gange dagligt.
Tilmeld nyhedsbrev
RSS
RSS feeds
Prisliste
Fra outlook til insight
Ebbe Berg

Denne bog henvender sig primært til dem, der beskæftiger sig med virksomhedsledelse, markedsføring og kommunikation. Temaet er, at vi skal tænke mere over, hvorfor vi gør tingene, og lidt mindre på, hvordan vi gør det.

Vi har mange værktøjer til at gøre tingene effektivt - ikke mindst mange it-baserede værktøjer som Outlook og andre velegnede planlægningsværktøjer. I det daglige stress og tidsmæssige arbejdspres fokuserer vi derfor på at få vores opgaver udført her og nu.

 

Men ikke sjældent står vi i den situation at have udført opgaven perfekt og inden for den stillede tidsramme, og "i bakspejlets afklarede lys" må erkende, at vi skulle have gjort det på en anden måde - fordi vil ikke brugte tilstrækkelig med kalorier til at vurdere, eller revurdere, formålet med det, vi skulle udføre.

 

Ebbe Berg gennemgår et bredt spektrum inden for markedsføring, analyse og kommunikation med fokus på, hvordan man undgår denne situation - og giver konkrete forslag til at være mere opmærksom på hvorfor og lidt mindre på hvordan.



Anmeldelser:
Lektørudtalelse
Anvendelsesmuligheder/målgruppe/niveau
Bogen henvender sig især til ledere af små og store virksomheder, der skal deltage i processen med at lave visioner og mål, samt prioritere virksomhedens aktiviteter. Også studerende på handelsskoler og CBS vil kunne bruge bogen
Beskrivelse
Hovedtanken er, at vi arbejder alt det vi kan på de enkelte opgaver, men vi glemmer at tænke os godt nok om fra starten. Hvorfor gør vi det, vi gør? Det er det centrale spørgsmål i bogen. Forfatterens synspunkt er, at man i mange virksomheder knokler derudaf for at nå så meget som muligt, men man glemmer at give sig tid til at reflektere over, hvad man vil med det. Der ofres alt for mange tanker på, hvordan en opgave skal udføres og for få overvejelser på hvorfor. Forfatteren arbejder med marketing og analyse og driver sit eget reklamebureau. Hans site på nettet anvendes bredt i erhvervslivet og af studerende: berg-marketing.dk. Bogen her omfatter nogle af de tanker, der også findes på sitet, men i en lidt anden form
Sammenligning
Der findes ikke tilsvarende bog, men mange der berører emner som strategi, vision, værdier, kommunikation og marketing. De har blot ikke fokus på refleksion over, hvorfor man udfører virksomhedens opgaver. På forfatterens hjemmeside kan man finde en lang række ledelsesteorier og marketingsmodeller til gratis brug
Samlet konklusion
Et tankevækkende og letlæst oplæg til ledere, studerende og medarbejdere der skal deltage i processen omkring vision og prioritering i offentlige og private virksomheder

Lektør: Jette Landberg


Forlaget Markedsføring

Normalpris kr. 249,00
(Kr. 199,20 u. moms)

DMF-medlemspris kr. 200,00
(Kr. 160,00 u. moms)



Relaterede artikler
Relaterede kurser
Huset Markedsføring Nordre Fasanvej 113-115, 1. 2000 Frederiksberg Tlf. 38 11 87 87 Fax 38 11 87 47 E-mail: info@markedsforing.dk