NYHEDSBREV
Hold dig ajourført 2 gange dagligt.
Tilmeld nyhedsbrev
RSS
RSS feeds
Prisliste
CRM Strategi
Henrik Andersen og Per Østergaard Jacobsen

I denne bog sætter forfatterne fokus på den strategiske betydning af CRM, de belyser, hvilke overvejelser virksomhederne skal gøre sig i forbindelse med opstart eller videreførelse af en CRM-implementering. Og de gennemgår de opgaver, virksomheden skal have løst, før den kan få værdi af en øget satsning på CRM.

CRM Strategi - Implementeringens 7 trin er en praktisk bog. Den guider ledelsen, eller de personer der har ansvar for CRM i virksomheden, gennem syv punkter. De syv punkter sikrer, at CRM-strategien formuleres i overensstemmelse med virksomhedens overordnede mål, at den implementeres korrekt, samt at den følges op på den bedst mulige måde. Bogen præsenterer også en række let håndterbare værktøjer til at arbejde med CRM og til at måle effekten af implementeringen. Forfatterne har opbygget et scorecard til at måle på CRM og til at afdække, om der er opnået gevinster ved CRM-implementeringen.

Ved at benytte KPI'er for en lang række faktorer - som f.eks. servicegrad, finansiel kapital, kunde kapital og menneskelig kapital samt segmentforskydning - er det muligt for virksomhederne at måle på værdien af CRM-implementeringen.

Bogens eksempler giver overblik over de forskellige faser, virksomheden skal gennemløbe for at få succes med implementeringen af sin CRM-strategi. Bogen afsluttes med en kogebog, der præcist forklarer, hvordan man gennemløber de syv faser, der går fra forandringsparat over formulering af strategien til implementering af CRM-løsningen. 239 sider.



Anmeldelser:
"Succesbog får en efterfølger ... CRM Håndbogen er en af de bedst solgte managementbøger herhjemme. Nummer to, CRM Strategi, er mere konkret." Berlingske Tidende

"Det er helt sikkert, at forfatterne har et budskab. Det præsenteres kort og præcist, smukt illustreret med citater, figurer, modeller, smukke billeder og med den selvsikkerhed, som to dygtige fagfolk kan tillade sig at føre sig frem med. Bogens erfaringer, metoder og værktøjer er givetvis relevante for alle, der skal arbejde med at implementere CRM i praksis." Steen Hildebrandt, Dagbladet Børsen


Børsens Forlag

Normalpris kr. 299,00
(Kr. 239,20 u. moms)

DMF-medlemspris kr. 265,00
(Kr. 212,00 u. moms)



Relaterede artikler
Relaterede kurser
Huset Markedsføring Nordre Fasanvej 113-115, 1. 2000 Frederiksberg Tlf. 38 11 87 87 Fax 38 11 87 47 E-mail: info@markedsforing.dk