Company karma er baseret på samtaler mellem professor Steen Hildebrandt og direktør for sportsfirmaet Hummel, Christian Stadil under en rejse til Japan. Bogen er skrevet i samarbejde med journalist Trine Beckett.
Karmabegrebet handler om, at hvad du sender ud i verden får du tilbage igen - what comes around goes around. I en verden, hvor alting hænger sammen og informationer, mennesker og produkter cirkulerer hurtigere og hurtigere, bliver det stadig vigtigere at forholde sig til karmabegrebet. Som individ, som leder og som virksomhed - alene og som del af en større corporate sammenhæng.
Bogen beskriver, hvorfor det er vigtigt, at erhvervslivet for alvor tager karmabegrebet til sig og begynder at tænke mere helhedsorienteret og langsigtet. Alle virksomheder har, ifølge forfatterne, en betydelig indflydelse på verdens udvikling - i forhold til bl.a. klima og sundhed. Regeringerne rundt om i verden kan ikke løfte opgaven alene, og erhvervslivet har et stort ansvar for at gøre sin indflydelse gældende til gavn for verdenssamfundet. En væsentlig pointe er, at en karma-inspireret tankegang er en god investering i virksomhedens økonomiske fremtid og sikre dens overlevelse og vækst på de store markeder i lande som Indien og Kina.
En række erhvervspersonligheder fortæller i korte interviews, hvad de forstår ved karma - bl.a. Mads Øvlisen, Lars Kolind, Mette Morsing, Jørgen Mads Clausen, Pernille Aalund og Mads Kjær. Bogen rummer desuden eksempler på virksomheder, som arbejder med Company karma samt beskrivelser af Hummels sponsorprojekter, der alle rummer karma-dimensionen 4 x win. 240 sider.
Anmeldelser:
"Det endelige resultat er usædvanligt, men også ganske læseværdigt. Så hvis du kun skal nå at reflektere over livet og livet i organisationerne en gang i år, så er chancen er NU." 5 stjerner for praktisk værdi og 6 stjerner for hyggeværdi af Anders Drejer, Dagbladet Børsen
"En bog der er storforbruger af begreber som følelsesmæssige strømme, karma på jobbet samt ikke mindst 'company karma' - og en samtalebog af den slags, hvor Johannes Møllehave kunne have en holdning eller flere med i spillet." Jyllands-Posten

Børsens Forlag
Normalpris kr. 275,00
(Kr. 220,00 u. moms)
DMF-medlemspris kr. 249,00
(Kr. 199,20 u. moms)




