NYHEDSBREV
Hold dig ajourført 2 gange dagligt.
Tilmeld nyhedsbrev
RSS
RSS feeds
Prisliste
Markedsføring 06-09-2010
Tip en ven Printvenlig side

Yousee dropper tv-pakker

Det skal være slut med tv-pakker, hævder Yousee, der ligeledes vil klage over TV 2's planer om brugerbetaling.
Af: Anders Christiansen

Yousee har været fremme og spille med musklerne i weekenden. For det første vil tv-udbyderen efterkommer forbrugernes krav om at droppe tv-pakkerne. Det skyldes, at tv-stationerne lancerer tv-kanaler på stribe uden indhold.

Det siger Yousee administrerende direktør Niels Breining til Jyllands-Posten.

- Pakkerne har til gengæld skabt et regime, hvor tv-stationerne, bortset fra de store som DR og TV2, laver nye kanaler med to-tre konceptudsendelser, en masse fyldtid og så en masse sport. Det bliver vi nødt til at gøre noget ved, siger Niels Breining.

Tv-pakkerne er blevet tv-stationernes vigtigste indtægtsgrundlag, hvor en plads i af tv-udbydernes grundpakke sikrer en fin, fast indtægt hver måned. Men en undersøgelse har vist, at 60 procent af de danske tv-seere selv vil bestemme, hvilke kanaler der skal ligge i tv-pakken.

Niels Breining fortæller ikke, hvornår Yousee går over til frit kanalvalg, men det bliver ”snart”.

Klager til EU
Niels Breinings ytringer stopper ikke ved pakke-snakken. Han mener også, at det er tid til at fortælle, at Yousee absolut ikke er tilfreds med TV 2's brugerbetalingsplaner.

- Den dag det bliver officielt, ligger der en klage fra mig i EU, siger han til Børsen.

Der er tre grunde til at Yousee vil brokke sig, hvis EU godkender TV 2's planer.

- Man har ikke sagt, hvor meget TV 2 skal koste, men hos TV 2 siger man 25 kroner. Den anden fejl er, at udelukkende husstande, som i forvejen har betalings-tv, skal betale for TV 2. Og den tredje er, at man har besluttet at flytte TV 2 fra Mux1 til Mux3, siger Niels Breining.

Mux3 hører til Yousee-konkurrenten Boxer.




Kommentér artikel


Ingen beskeder

Relaterede artikler
Relaterede kurser
Huset Markedsfring Nordre Fasanvej 113-115, 1. 2000 Frederiksberg Tlf. 38 11 87 87 Fax 38 11 87 47 E-mail: info@markedsforing.dk