NYHEDSBREV
Hold dig ajourført 2 gange dagligt.
Tilmeld nyhedsbrev
RSS
RSS feeds
Prisliste
Markedsføring 05-02-2010
Tip en ven Printvenlig side

Unibrew sparker liv i kvinderne

Det danske marked får besøg af endnu en energidrik. Men Royal Unibrews satsning skal i højere grad inddrage kvinderne.
Af: Anders Christiansen

Cult, Burn og Red Bull er et energisk trekløver, der via design, navn og reklamekampagner fortrinsvis forsøger at glide ned i struber med fremtrædende adamsæbler.

Nu vil Royal Unibrew lege med og introducerer derfor den amerikanske energidrik ”Pure Rush” på det danske marked.

Men modsat de førstenævnte drikke, er ”Pure Rush” i højere grad tiltænkt et feminint svælg.

– Vi kan se på efterspørgslen i Norden, at Pure Rush får fat i nye forbrugere. For eksempel ser det ud til, at mange kvindelige forbrugere er faldet for Pure Rush og foretrækker den frem for de traditionelle energidrikke. Andre bruger Pure Rush som et alternativ til andre læskedrikke og kaffe, siger Michael Nørgaard Jensen, der bærer titlen commercial director hos Royal Unibrew.

Det kvindelige aspekt skal muligvis findes i de sydamerikanske frugtbuske guarana, acai og den mere hjemlige havtorn som drikkene brygges på – og i det lysere designunivers frem for konkurrenternes hang til ild og patter.

Pure Rush kommer fra SoBe (South Beach Beverage Company), der i 2000 blev en del af PepsiCo, og som i Danmark altså sælges og distribueres af Royal Unibrew.

Kommentér artikel


Ingen beskeder

Relaterede artikler
Relaterede bøger
Relaterede kurser
Huset Markedsfring Nordre Fasanvej 113-115, 1. 2000 Frederiksberg Tlf. 38 11 87 87 Fax 38 11 87 47 E-mail: info@markedsforing.dk