NYHEDSBREV
Hold dig ajourført 2 gange dagligt.
Tilmeld nyhedsbrev
RSS
RSS feeds
Prisliste
Markedsføring 03-08-2010
Tip en ven Printvenlig side

Tog-reklamer svækker arbejdsindsatsen

Støj fra tv-skærmene i S-togene kan nedsætte medarbejdernes præstationsevne, mener forsker. DSB nægter at skrue ned.
Af: Anders Christiansen

Det er ikke ubetinget en god idé med tv-skærme i S-togene. Tidligere på sommeren mente 96 procent i en sms-afstemning foretaget af P4 København, at tv-støjen er en meget, meget dårlig idé.

Og nu hævder en støjforsker, at lyden fra tv-skærmene kan svække passagernes præstationsevne.

– Det kan udtrætte og fjerne ens ressourcer, og det er jo kedeligt, hvis man er på vej til arbejde. Det nedsætter ens værdi som arbejdskraft, siger Søren Peter Lund fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø til tjek.dk.

Pendlerne er særligt utilfredse med tv-kanalens reklamer.

– Det er især reklamerne, der er irriterede, fordi de i højere grad bryder koncentration end for eksempel trafikoplysningerne. Reklamerne er jo netop designet til at tiltrække sig opmærksomhed, siger pendlertalsmand for Køgebugt-strækningen Henrik Tougaard.

Men hos DSB er der ingen planer om at skrue ned for fjernsynet.

– Vi er nu i en fase, hvor vi samler input, og så evaluerer vi løbende, men indtil videre følger vi den plan, der er lagt. En del af det, der finansierer skærmene, er selvfølgelig reklamer, men hvis der ikke skal være lyd på, så skal reklamerne udgøre en større del af sendefladen, hvis de skal tjene de samme penge, siger salgsdirektør Niklas Marschall.

Tv-skærmen viser en båndsløjfe af cirka 20 minutters varighed, hvoraf er 30 procent reklamer.

Efter planen vil DSB have sat 2.764 skærme op ved udgangen af 2010.

 

Kommentér artikel


Viser resultaterne 1 til 5 af 5
 

03.08.2010 kl. 14:26 SKREV: Louise

Øv! Det er det samme, der kører konstant. Jeg elsker at sidde og læse en god bog de 2*35min.(5 dage om ugen), jeg kører med DSB. Men det er slut nu..

 

03.08.2010 kl. 15:59 SKREV: Julie

Jeg synes ikke det er noget problem. Man kan sådan set bare sætte sig i stillekupeerne, hvis man er generet af lyden...

 

04.08.2010 kl. 00:30 SKREV: Thomas

Jeg skipper helt S-togene hvis jeg kan komme til det. Er ok med at de sætter skærme op, men lyden kan de godt pakke sammen. Så kan det være jeg begynder at tage toget igen.

Tror ikke på, at stillekupéerne har plads til alle os, der ikke gider høre på skidtet.

Nu hedder det bil til en Metro-station - det er tilmed hurtigere :)

 

04.08.2010 kl. 20:30 SKREV: Line

@julie - desværre har DSB S-tog samtidig med indførsel af støj-skærme reduceret stillepladserne til de bittesmå kupér i hver ende af en togvogn. Så ....nej, man kan ikke bare sætte sig i stillekupéen; den er tidligt overfyldt i myldretiden :-( Måske kunne DSB begynde at inkludere et Peltor Høreværn i pendler-abonnementerne?

 

12.08.2010 kl. 14:15 SKREV: Katrine

SLUT med at tænke, dagdrømme, snakke med sine rejsekammerater! TV skærmende er anmasende ufrivillig støjforurening, hærværk i det offentlige rum. Det er svært at abstrahere fra dem selv om man gerne vil. Støjen er helt gal, men også billederne i bevægelse er næsten umulige at abstrahere fra. Jeg er ikke interesseret i nogen af informationerne. Togturen var førhen en pause, en mulighed for at lade op. Jeg håber snart man fortryder denne vanvittige investering og kommer på bedre tanker!

 
 
Relaterede artikler
Relaterede kurser
Huset Markedsføring Nordre Fasanvej 113-115, 1. 2000 Frederiksberg Tlf. 38 11 87 87 Fax 38 11 87 47 E-mail: info@markedsforing.dk