NYHEDSBREV
Hold dig ajourført 2 gange dagligt.
Tilmeld nyhedsbrev
RSS
RSS feeds
Prisliste
Markedsføring 03-02-2010
Tip en ven Printvenlig side

Telmore betaler 100.000 kroner

I foråret anmeldte Forbrugerombudsmanden otte bredbåndsudbydere til politiet for overtrædelse af markedsføringsloven. Telmore, der var et af selskaberne, har nu accepteret en bøde på 100.000 kroner.
Af: Susanne Ingemann

Telmore blev politianmeldt, fordi selskabet pÃ¥ sin egen hjemmeside og i bannerreklamer pÃ¥ andre hjemmesider havde annonceret med den mÃ¥nedlige abonnementspris for bredbÃ¥nd - men uden at fortælle, at abonnementet ogsÃ¥ omfattede et oprettelsesgebyr. Oplysningen om oprettelsesgebyret fremgik ganske vist, nÃ¥r man bestilte abonnementet, men Telmore havde ikke oplyst om det i sin markedsføring – og det skal man ifølge markedsføringslovens paragraf 13.  

Sagen er nu afsluttet med, at teleselskabet betaler en bøde på 100.000 kroner og forbrugerombudsmand Henrik Øe siger i den forbindelse:

- Jeg er glad for, at Telmore har erkendt forholdet samt rettet deres markedsføring, da det er med til at sikre gennemsigtigheden på markedet og gøre det nemmere for forbrugerne at sammenligne priser.

Forbrugerombudsmandens hjemmeside oplyser i øvrigt, at bødens størrelse er fastsat på baggrund af størrelsen af markedsføringsomkostningerne, at der er taget hensyn til, at selskabet rettede ind umiddelbart efter Forbrugerombudsmandens første henvendelse - og at det kun var i forhold til Telmores bredbåndsprodukter og ikke de øvrige telefoniprodukter, at der var problemer.
Desuden blev det tillagt vægt, at Telmore ikke tidligere har modtaget indskærpelser fra Forbrugerombudsmanden.

Politianmeldelserne kom oprindelig efter en undersøgelse – en såkaldt sweep – som Forbrugerombudsmanden i september 2008 gennemførte som led i sit internationale arbejde.

Ved den lejlighed blev en række bredbåndsudbyderes hjemmesider gennemgået for at kontrollere virksomhedernes prismarkedsføring, og det førte til politianmeldelser mod følgende otte selskaber:

- Bredbånd Nord I/S (ESV Bredbånd A/S, Nyfors Fibernet A/S og ENV Fibernet A/S),
- Dansk Bredbånd A/S,
- Dansk Net A/S,
- Fullrate A/S,
- Onfone ApS,
- Sonofon A/S (Tele2 A/S og Cybercity A/S),
- Telia Stofa A/S og
- Telmore A/S.

Kun sagen mod Telmore er afsluttet. De øvrige sager er fortsat under behandling.

 

Kommentér artikel


Ingen beskeder

Relaterede artikler
Relaterede bøger
Relaterede kurser
Huset Markedsføring Nordre Fasanvej 113-115, 1. 2000 Frederiksberg Tlf. 38 11 87 87 Fax 38 11 87 47 E-mail: info@markedsforing.dk