Per Pedersen fyret i Düsseldorf

Ja, det med at gå over grænsen, kender PP vist alt for godt. Han er nemlig ikke bare rå, men decideret uforskammet og ubehagelig. Og den attitude duer ikke, når man skal lede og motivere andre mennesker. Derudover er han selvfed og har vist bare været mere heldig end dygtig.

Ak ja - de danske rønnebær er ikke blevet sødere med årene. Og Jante har det tydeligvis også fortsat rigtig godt. Det ka' godt være, at PP har en selvfed attitude og kan virke en kende arrogant på nogle mennesker - men med sådan en resultatliste ville jeg nok også tillade mig at have lidt større armbevægelser end de fleste andre reklamefolk.

Der er så rigeligt plads til dig og din facon i Danmark, Per :-) Du gik efter guldet som altid - den egenskab skal du ikke høre et ondt ord for.

Ja - Uncle Jante lever i bedste velgående.....hellere kant og karisma end mainstream.....

Ja, Jante trives i den danske reklamebranche. Det er nemlig meget ilde set - og meget politisk ukorrekt - at forholde sig kritisk til mennesker som PP. For i forhold til ham, skal man åbenbart ikke tro, man er noget. Gør man det - og tillader man sig oven i købet at forholde sig kritisk til guder som ham - ja, så er det nok bare fordi, man er misundelig. Men altså ... hvorfor er det lige, at det er i orden at opføre sig som idiot, blot fordi man har vundet nogle priser?

Per har lært mig og rigtig mange andre meget mere end vi måske nogle gange vil være ved. Men faktum er, at uden Per havde der ikke været en stribe notabiliteter på det niveau, vi er på i dag. Manden skabte om nogen kulturen på det nuværende Uncle. Et kultur, der fostrede talent i rå mængder og hvor folk med evner fik en unik mulighed for at skabe sig et solidt afsæt videre ud i verden. Det man skal forstå er, at den type kultur ikke opstår ud af en dansk bonderøvsmentalitet men gennem utilsløret attitude og ambition.

Jeg står meget gerne ved alt det, Per har lært mig om at konceptudvikle. Og gå efter guldet. Det kan godt være, det var råt (eller bare meget direkte) – men det var altid retfærdigt. Hep.

Det første år af min elevtid på Uncle, gik jeg hjem og tudede nærmest hver dag. Og tænkte, at jeg måtte være en af de dårligste tekstforfattere i hele verden. Det var jeg sikkert også. Men så ... tænk sig ... så gik jeg sgu fra at være pænt ringe til at være pretty fucking good. Fordi jeg knoklede som død og helvede, fordi jeg blev guidet i den rigtige retning og fordi jeg var så heldig at møde én, der så mit talent.

Så vi knoklede, og kæmpede, og knoklede noget mere og argumenterede for vores ideer og spiste ufatteligt meget dårlig mad og lærte at blive ved, indtil vi umuligt ku’ gøre det bedre! Det bliver man dygtig af. Men det var da pisse hårdt! Og til tider også hårdere end nødvendigt.

Per træner kreative, ligesom man træner soldater. Det er ikke altid fedt. Men det er fanme effektivt.

Big up til Per. Som i øvrigt også lærte mig, altid at tage rullekrave på til firmajulefrokosten ; )

Rolig nu folkens. Ingen panik. Det her er ved at udvikle sig til en slags nekrolog. Det er rigtigt, at jeg er på vej væk fra Tyskland. Det er jeg, fordi jeg har fået drømmejobbet i New York. Men det finder redaktionen på Markedsføring sikkert ud af en dag...
STORT KYS til Line, Bjarke, Ida, Kim, Ulrich, Klaus og alle andre, der kan rumme mig! Hold gang i ilden.

Good luck in NY.

Fandens osse Per, nu var jeg lige ved at arrangere en tur til Düsseldorf, men så må vi vel ses i New York - det lyder også federe end Düsselorf. Hyg dig og husk at skrive.