NYHEDSBREV
Hold dig ajourført 2 gange dagligt.
Tilmeld nyhedsbrev
RSS
RSS feeds
Prisliste
Markedsføring 05-02-2010
Tip en ven Printvenlig side

PBS træder i forbrugsspinaten

En fejl hos PBS sendte forbrugerne i vinterhi. Helt så slemt er det ikke, men forbruget er stadig lavt.

Det var en fejl, da PBS sendte de danske forbrugere i kuldechok.

Dankortomsætningen fra december til januar var rent faktisk 1,2 milliarder kroner større end først udmeldt, oplyser PBS.

Korrigeret for sæsonudsving betyder det, at omsætningen faldt 1,7 procent - og ikke de 7,4 procent som først oplyst.

Privatøkonom i Danske Bank Las Olsen er lettet over, at det ikke ser så slemt ud som først antaget. Han tror på, at de kommende februartal vil understrege, at forbruget er i bedring.

– Her i februar har de fleste mennesker fået skattelettelsen ind på kontoen, og flekslånerne begynder nu også at mærke det store rentefald i forhold til sidste år. Der er gode muligheder for fornyet fremgang i februar, især hvis vejret vender, påpeger han i en kommentar.

I forhold til januar sidste år steg dankortomsætningen med knap fire procent samtidig med, at antallet af dankortbetalinger steg med 3,4 procent.

/ritzau/

Relaterede artikler
Relaterede kurser
Huset Markedsføring Nordre Fasanvej 113-115, 1. 2000 Frederiksberg Tlf. 38 11 87 87 Fax 38 11 87 47 E-mail: info@markedsforing.dk