NYHEDSBREV
Hold dig ajourført 2 gange dagligt.
Tilmeld nyhedsbrev
RSS
RSS feeds
Prisliste
Markedsføring 30-06-2010
Tip en ven Printvenlig side

Nikes stjerner svigter

Alle sportsgigantens superstjerner er ude af VM i fodbold inden kvartfinalerne. Men det er langt fra en katastrofe for Nike, mener sponsorekspert.
Af: Anders Christiansen

Ronaldinho var slet ikke med. Drogba, Cannavaro og Ribery røg ud i de indledende puljekampe, mens Wayne Rooney og Christiano Ronaldo skuffede fælt og må rejse hjem efter ottendedelsfinalerne.

Derved er alle Nikes stjerner fra reklamestorfilmen ”Write the future” ude af VM, inden det for alvor bliver spændende i Sydafrika.

Men det er ikke noget Nike græder snot over. Det mener sponsorkonsulent Thomas Beirholm fra sponsorrådgivningsbureauet Promovator

– Økonomisk er det svært at sætte tal på. Men jeg tror ikke, det får den store betydning. Naturligvis så Nike gerne, at dem, de sponsorerer, klarer sig godt. Når det er sagt, så bliver det hurtigt glemt igen. Med undtagelse af måske Cannavaro, er det ikke spillere på vej ud, og om et par måneder spiller de igen i Champions League, hvor de kan stråle igen, siger Thomas Beirholm

Han mener, at Nike har haft et udmærket VM blandt andet qua en meget lokal aktivering af dets sponsorater, herunder Danmark, hvor Niklas Bendtner spillede en hovedrolle.

– Det er vigtigere for Nike, at de har fundet spillere, som passer til brandet. Nemlig spillere med kant, og det må man sige, at Christiano Ronaldo, Rooney og Ronaldinho har.

I forhold til ”Write The Future”-filmen kan Nike trøste sig med, at gæstestjernen Kobe Bryant netop har vundet NBA, og en anden gæstestjerne, der i filmen får klø i bordtennis af Wayne Rooney, fortsat klarer sig fint i Wimbledon.

Gense Nikes ”Write the future”:

 

 

 

 

Kommentér artikel


Viser resultaterne 1 til 1 af 1
 

30.06.2010 kl. 16:31 SKREV: Peter Skouboe

Jeg kunne ikke være mere uening. At et sportsbrands "spokespersons" er ude af VM, før tid er jo netop en af bagsiderne ved denne form for markedsføring. Alt andet lige så er det et stort problem. Det modsatte argument her fremført betyder jo at synligheden ikke skulle have nogen effekt og synlighed er jo netop en af hovedargumenterne når man involverer sig på denne måde.

 
 
Relaterede artikler
Relaterede kurser
Huset Markedsfring Nordre Fasanvej 113-115, 1. 2000 Frederiksberg Tlf. 38 11 87 87 Fax 38 11 87 47 E-mail: info@markedsforing.dk