NYHEDSBREV
Hold dig ajourført 2 gange dagligt.
Tilmeld nyhedsbrev
RSS
RSS feeds
Prisliste
Markedsføring 13-08-2010
Tip en ven Printvenlig side

Mensch går til filmen

Bureauet har lavet fire reklamefilm om sig selv og udbygger dermed sit forspring som danmarksmester i ”at tage egen medicin”.
Af: Anders Christiansen

Hvorfor er din bankrådgiver ikke rig, når han er så klog på penge? Hvorfor indrykker reklamebureauer ikke tv-reklamer om sig selv, når de anbefaler alle deres kunder at gøre det?

Det er tanken bag reklamebureauet Menschs beslutning om at indspille og indrykke fire reklamefilm som bliver vist på TV 2.

– Det er en række film, der forsøger at fortælle det, vi helt grundlæggende tror på og har fundet ud af efter 25 års erfaring, nemlig at al kommunikation er vigtig. Man kan ikke sige: ”Nu laver vi denne her del af vores kommunikation rigtig, rigtig godt, og resten lader vi sejle”, siger partner og direktør hos Mensch, Frederik Preisler.

Filmene er en udvidelse af Menschs (tidligere Propaganda) markante annoncering i landets dagblade, og selvom et reklamebureaus målgruppe muligvis er ret smal, mener Frederik Preisler, at det giver god mening at annoncere på brede medieplatforme.

– Det nytter ikke noget at have en position, der er fast forankret i en lille gruppe bestående af 200 direktør. Vi vil gerne i kontakt med alle mulige mennesker, og vi vil gerne have at vores position er mere klar og tydelig. Hver gang man definerer en snæver målgruppe, skærer man nogen væk, der måske har ligeså stor indflydelse på ens fremtid. Hvis man kun går efter direktører i store virksomheder, glemmer man, at direktører rådfører sig med alle mulige andre mennesker om, hvad de skal gøre. Derfor er ens position nødt til at være bredere funderet end bare i den helt snævre målgruppe, siger Frederik Preisler.

Filmene bliver hurtigst muligt lagt op på Youtube, lover Frederik Preisler. Indtil videre kan de ses her: www.mensch.dk

 

 

Kommentér artikel


Viser resultaterne 1 til 4 af 4
 

13.08.2010 kl. 14:18 SKREV: Elisabeth

"Hvorfor indrykker reklamebureauer ikke tv-reklamer om sig selv, når de anbefaler alle deres kunder at gøre det?"

Hm... Jeg håber da ikke, at der er nogen bureauer, der anbefaler ALLE deres kunder at gå på tv?? Det må da være en taste-fejl fra "Markedsførings" side eller?

 

13.08.2010 kl. 14:22 SKREV: Anders Christiansen

Det er ikke en tastefejl, men det er en fejl fra Markedsførings side.

 

13.08.2010 kl. 15:35 SKREV: Søren Parup

Endelig...Bravo, Mensch!

 

13.08.2010 kl. 17:16 SKREV: MedieBox’en.

Hvorfor bruge krudt (og penge) på at ramme bredt, hvis man kan ramme direkte???

 
 
Relaterede artikler
Relaterede kurser
Huset Markedsfring Nordre Fasanvej 113-115, 1. 2000 Frederiksberg Tlf. 38 11 87 87 Fax 38 11 87 47 E-mail: info@markedsforing.dk