NYHEDSBREV
Hold dig ajourført 2 gange dagligt.
Tilmeld nyhedsbrev
RSS
RSS feeds
Prisliste
Markedsføring 12-03-2010
Tip en ven Printvenlig side

Knolø går rent ind

Føtex nye reklameunivers, Knolø, har tilsyneladende fået godt fat i danskerne. I hvert fald dem, der benytter sig af Facebook.
Af: Susanne Ingemann

”Der findes 2 steder, hvor solen aldrig skinner. Knolø er det ene. Den lille ø lidt til højre for Hebriderne, der hvor der er vindstød af orkanstyrke, høj sø og risiko for pletvis glatte veje.”

Sådan introducerer Føtex og reklamebureauet AarhusKontoret selv den lille ø, som er omdrejningspunktet for kampagnen, og det er åbenbart faldet i danskernes smag.

I skrivende stund har Knoløs fanside på Facebook således allerede lige knap 16.500 fans siden sitet og universet gik i luften den 26. februar.
Til sammenligning har Føtex’ egen fanside blot 836.

En del af æren for Knolø-succesen skal – ud over Føtex selv og kædens reklamebureau - imidlertid også tilskrives det digitale bureau In2Media, som er ophavsbureau til kampagnesitet knolo.dk, hvor Facebook Connect spiller en betydelig rolle.

- Ønsket var at skabe et website, hvor kunderne kunne få mere information om universet og karaktererne. Og hvor går man hen i dag, hvis man vil vide mere om nogen? På Facebook, skriver bureauet i sit nyhedsbrev.

Ansigtsbogen
In2media har således skabt et site, hvor omdrejningspunktet netop er Knoløs svar på Facebook - kaldet Ansigtsbogen.

Det er en analog version af Facebook med opslag på ”kunde til kunde”-opslagstavlen i Knolø Landhandel, hvor filmene også udspiller sig.

Knolø forsøger efter bedste evne at efterligne Facebook, og hvis brugeren forbinder til Ansigtsbogen med Facebook Connect, vil der ske ting og sager…

Ansigtsbogen er opbygget, så den henter billeder og informationer fra brugernes egen Facebook profil og integrerer dem på Ansigtsbogen.

Desuden er der oprettet en række Facebookgrupper med relation til Knolø, som man kan blive fan af via Knolø.dk. Grupper som i øvrigt også In2media står for at administrere og vedligeholde.

Kommentér artikel


Viser resultaterne 1 til 2 af 2
 

12.03.2010 kl. 13:56 SKREV: Michael

Jeg synes det skal tages i betragtning, at størstedelen af medlemmerne i Knolø gruppen på Facebook er medarbejdere fra føtex. Det skyldes, at alle medarbejdere er blevet lovet påskeæg, hvis gruppen opnår 100.000 medlemmer inden en bestemt dato. Det ses tydeligt af alle kommentarerne på gruppens væg, hvor folk udelukkende skriver om påskeæg.

Så på baggrund af dette ved jeg ikke, hvor "rent Knolø går ind". Jeg formoder at det faktiske antal fans vil falde drastisk, hvis føtex medarbejdere fratrækkes.

 

15.03.2010 kl. 09:15 SKREV: Christian

Jeg kan som udgangspunkt godt lide universet! Men bliver lidt ærgerlig når Føtex prøver at koble et taktisk budskab på TV spottet - skil nu tingene ad. Jeg mangler den klare produkt integration i universet...

 
 
Relaterede artikler
Relaterede bøger
Relaterede kurser
Huset Markedsfring Nordre Fasanvej 113-115, 1. 2000 Frederiksberg Tlf. 38 11 87 87 Fax 38 11 87 47 E-mail: info@markedsforing.dk