NYHEDSBREV
Hold dig ajourført 2 gange dagligt.
Tilmeld nyhedsbrev
RSS
RSS feeds
Prisliste
Markedsføring 06-05-2008
Tip en ven Printvenlig side

Forbrugerrådet revser pengeautomat

Pengeautomaten.dk reklamerer på sin hjemmeside med, at man kan låne op til 250.000 kroner til bankrente, men der er ifølge Forbrugerrådet en omgåelse af sandheden.

Med mindre renten i din lokale bank er på 18,6 procent, så er der noget folkene bag Pengeautomaten.dk har misforstået.

På hjemmesiden oplyses det nemlig, at danskere i pengenød kan låne op til 250.000 kroner til en bankrente, og den oplysning undrer Forbrugerrådet, der opfordrer forbrugere til at sammenligne forskellige lån på baggrund den årlige omkostning i procent, også kaldet ÅOP.

Dette tal indeholder både renter og de gebyrer, som lånet koster at oprette, og som man betaler i lånets løbetid. Og alle låneudbydere skal oplyse om ÅOP, når de reklamerer for deres lån.

Forbrugerrådet har regnet sig frem til, at hvis man låner 40.000 kr. hos Pengeautomaten.dk over fem år, kommer man til at betale de mere end 18 procent i ÅOP, hvilket bringer de samlede kreditomkostninger op på ikke mindre end 19.209 kr.

ifølge forbrugerraadet.dk kan et tilsvarende forbrugslån findes blandt de 25 billigste banker i Danmark der koster halvdelen af, hvad det koster hos Pengeautomaten.

– Folkene bag Pengeautomaten.dk kunne med fordel have besøgt Pengepriser.dk, som er en portal med bankernes priser. Den er oprettet i samarbejde mellem Forbrugerrådet og Finansrådet. Her kan forbrugerne nemt og hurtigt få et overblik over bankrenter. Og hvis Pengeautomaten.dk tjekkede deres egne oplysninger samme sted, ville de kunne se, at påstanden om, at de låner penge ud til 'bankrente' ikke holder i den virkelige verden, siger økonom i Forbrugerrådet Troels Holmberg.

Pengeautomaten.dk er en del af IKANO Finans A/S.

sm

Kommentér artikel


Viser resultaterne 1 til 2 af 2
 

07.05.2008 kl. 10:04 SKREV: Kevin Pedersen

Jeg synes helt bestemt at det er noget svineri at Pengeautomaten fører folk bag lyset på den måde og de vil jo ikke låne penge ud på de betingelser de skriver. De fleste får et Nej alligevel. husstandsindkomst på minimum 200.000 kr. De stiller følgende krav. Du skal være fyldt 25 år, du må ikke være registreret i RKI og du skal bo i Danmark, på Færøerne eller i Grønland samt have et dansk cpr. nr. Kan du opfylde disse enkle krav, så er du godt på vej.

Vores eneste krav er, at du har et fast arbejde og en husstandsindkomst på minimum 200.000 kr. Du skal være fyldt 25 år, du må ikke være registreret i RKI og du skal bo i Danmark, på Færøerne eller i Grønland samt have et dansk cpr. nr. Kan du opfylde disse enkle krav, så er du godt på vej.
De krav passer ikke Med mindre at der er 2 høje indtægter hus og bil som sikkerhed.
Har prøvet at søge er 40 år skylder ikke noget væk og 420.000 i indkomst, har et hus som er ved at blive solgt.
Så de er fulde af løgn...

 

07.05.2008 kl. 10:08 SKREV: Kevin Pedersen

Jeg synes helt bestemt at det er noget svineri at Pengeautomaten fører folk bag lyset på den måde og de vil jo ikke låne penge ud på de betingelser de skriver. De fleste får et Nej alligevel.

Husstandsindkomst på minimum 200.000 kr. De stiller følgende krav. Du skal være fyldt 25 år, du må ikke være registreret i RKI og du skal bo i Danmark, på Færøerne eller i Grønland samt have et dansk cpr. nr. Kan du opfylde disse enkle krav, så er du godt på vej.

De krav passer ikke Med mindre at der er 2 høje indtægter hus og bil som sikkerhed.
Har prøvet at søge er 40 år skylder ikke noget væk og 420.000 kr brutto i indkomst, har et hus som er ved at blive solgt.
Så de er fulde af løgn...

Det var godt at jeg ikke lånte penge der med den store rente som de heller ikke gjorde opmærksom på!
En stor tak til økonom i Forbrugerrådet Troels Holmberg.

 
 
Relaterede artikler
Relaterede kurser
Huset Markedsføring Nordre Fasanvej 113-115, 1. 2000 Frederiksberg Tlf. 38 11 87 87 Fax 38 11 87 47 E-mail: info@markedsforing.dk