Følg dit brand på iPhone
En ny applikation til Apples iPhone, der har fået navnet ”Reputation Scanner” nyder i øjeblikket stor opmærksomhed internationalt.
Applikationen henvender sig til personer, som følger PR-, blogging- og nyhedsdækningen omkring et bestemt brand, produkt, firma eller person og giver brugeren mulighed for at specificere bestemte kriterier, eksempelvis tidsinterval.
Eksempelvis kan man bede om kun at få nyheder fra de seneste 24 timer eller syv dage, ligesom det også er muligt at angive, at man kun vil følge nyhedsstrømmen eller debatten fra et bestemt site, hvor brugerens produkt eller brand omtales flittigt.
Christoffer Buch-Larsen fra virksomheden Secoya, der står bag applikationen, siger:
– Jeg bruger Reputation Scanner inden jeg går ind til et kundemøde. På den måde sikrer jeg mig viden om nye emner, der vedrører virksomheder, så jeg kan være velforberedt. Jeg bruger den også til at følge blogposts om vores eget firma.
Den tidligere direktør for den hedengangne Nyhedsavisen er i øvrigt en af bag- og idémændene bag applikationen.
Mere om Reputation Scanner her.
Kommentér artikel
25.02.2010 kl. 19:23 SKREV: Mogens Østergaard
Applikationer til Iphone er en genial opfindelse, og det lød da også interessant, men efter at prøvet denne applikation er skuffelsen stor. Er ikke meget anderledes end en Google søgning
25.02.2010 kl. 19:54 SKREV: Sarah
den er super til at følge en person eller firma, når man er væk fra sin browser og det er jeg det meste af tiden.
25.02.2010 kl. 20:01 SKREV: Bent Petersen
Jeg har downloaded applikationen samme dag som den blev frigivet og har allerede haft stor glæde af den. Via blot to klik er jeg opdateret forud for kundemøder. Kan kun anbefale den til alle, der ønsker at holde sig opdateret på farten.
25.02.2010 kl. 21:41 SKREV: Torben P
Ja det er "bare" en Google søgning, men dem foretager jeg ca 50 af om dagen for adskellige kunder og brands, og sparer ca 20 sek pr. Stk. Dvs med min timeløn har denne app tjent sig selv hjem på en dag :)
28.02.2010 kl. 08:28 SKREV: Anne Eskesen
Har netop købt den. Super lige at kunne følge hvad der er af hits indenfor de seneste 24 timer - giver overblik over min kampagne her og nu.

