NYHEDSBREV
Hold dig ajourført 2 gange dagligt.
Tilmeld nyhedsbrev
RSS
RSS feeds
Prisliste
Markedsføring 08-03-2010
Tip en ven Printvenlig side

Facebook-fans er bedre kunder

Ny forskning tyder på, at forbrugere, der har meldt sig som fans af en virksomhed eller et brand på Facebook, rent faktisk er mere loyale – og lægger flere penge i butikken – end forbrugere, der ikke er fans.
Af: Susanne Ingemann

Lav en fanside på Facebook, og kunderne strømmer til.

Helt så enkelt er det formentlig ikke, men et par forskere fra Rice University i Texas har ikke desto mindre fundet ud af, at Facebook-fansene ikke bare er mere loyale kunder, men også lægger flere kroner i butikken end de kunder og forbrugere, som ikke er Facebook-fans.

Det skriver nyhedssitet webmarketingblips.com.

Undersøgelsen, hvis resultater også er publiceret i Harvard Business Review, er fortaget blandt kunderne på café-kæden Dessert Gallery over en tre måneders periode.

Og den viser blandt andet, at de café-gæster, som også var Facebook-fans, besøgte stedet 36 procent oftere end de øvrige gæster på caféen - og at ”fans” brugte 33 procent flere penge end ”ikke-fans”.

En af de to forskere, professor i marketing Utpal M. Dholakia, siger, at resultaterne af undersøgelsen tyder på, at fan-sider på Facebook godt kan være en billig og effektiv måde at markedsføre sig på via de sociale medier, men vil dog ikke konkludere alt for håndfast på målingen.

– Man skal naturligvis være lidt forsigtig med at tolke på resultatet her. Umiddelbart vil Facebook-markedsføring formentlig fungere bedst som supplement-programmer rettet specifikt mod netop de meget trofaste Facebook-brugere.

Kommentér artikel


Ingen beskeder

Relaterede artikler
Relaterede kurser
Huset Markedsfring Nordre Fasanvej 113-115, 1. 2000 Frederiksberg Tlf. 38 11 87 87 Fax 38 11 87 47 E-mail: info@markedsforing.dk