NYHEDSBREV
Hold dig ajourført 2 gange dagligt.
Tilmeld nyhedsbrev
RSS
RSS feeds
Prisliste
Markedsføring 18-08-2010
Tip en ven Printvenlig side

Eurobest får nye kategorier

For første gang bliver Mobil og PR også priskategorier, når reklamefestivalen Eurobest til december afvikles i Tyskland.
Af: Susanne Ingemann

Med priser i to nye kategorier, Mobil og PR, skal der uddeles priser i i alt 13 forskellige kategorier, når reklamefesten Eurobest den 7. og 8. december finder sted i den tyske by Hamborg.

Philip Thomas, der er direktør for Cannes Lions International Advertising Festival, der også står bag Eurobest, siger i en meddelelse, at festivalledelsen har lyttet til den europæiske reklamebranche, og erkendt at især PR manglede ved Eurobest. Ikke mindst set i lyset at denne kategoris succes ved Cannes-festivalen.

– Og efter flere år som ”det næste store” har mobil marketing nu tydeligvis nået et modenhedsstadie som kommunikationsplatform for brands, siger han. 

Eurobest-priserne har været uddelt siden 1988, men blev først i 2008 med afholdelse i Stockholm en ”fysisk” festival. Indtil da blev priserne alene uddelt online.

Sidste år var Amsterdam værtsby, og ved den begivenhed kunne Uncle Grey, Hjaltelin, Stahl & Co, DDB, Scandinavian DesignLab og Robert/Boisen hente ære og priser hjem til Danmark. Sidstnævnte sågar en af de fornemme Grand Prix for Suzuki Benzinstationen i Outdoor-kategorien.

Arbejder til den kommende festival kan indsendes fra torsdag den 26. august, og man kan få mere at vide her. 

Kommentér artikel


Ingen beskeder

Relaterede artikler
Relaterede kurser
Huset Markedsfring Nordre Fasanvej 113-115, 1. 2000 Frederiksberg Tlf. 38 11 87 87 Fax 38 11 87 47 E-mail: info@markedsforing.dk