NYHEDSBREV
Hold dig ajourført 2 gange dagligt.
Tilmeld nyhedsbrev
RSS
RSS feeds
Prisliste
Markedsføring 01-02-2010
Tip en ven Printvenlig side

Dømt annoncehaj skal for retten igen

Retssystemet skal igen til at høre om de metoder, som en gruppe aggressive annoncesælgere benytter sig af over for især mindre håndværkere landet over.

Københavns Politi har rejst en ny straffesag mod Lasse Schou og fire andre mænd, som påstås at være hans arvtagere i kunsten at fuppe, presse og true firmaer over hele landet til at betale regninger for annoncer uden reel værdi.

Lasse Schou fik i sommeren 2008 en dom på fængsel i to år og seks måneder i Østre Landsret. Retten mente, at han havde bedraget for i alt syv millioner kroner, hvis man tæller forsøgene med, gennem firmaerne IT Support Danmark og Dansk Tele Support.

Men samtidig med at fotohandlere, gårdejere, bogholdere og andre i byretten og i landsretten i 2007 og 2008 fortalte om det bedrageri, som Lasse Schou havde iscenesat, fortsatte hans bekendte i nye firmaer med præcis de samme metoder, mener anklagemyndigheden.

I den nye sag tiltales den 34-årige forretningsmand igen for bedrageri, og denne gang er beløbet 1,1 millioner kroner - samt et forsøg på at score yderligere 400.000 kroner.

Politiet påstår, at han tjente pengene som konsulent for nogle tidligere medarbejdere, der er fortsat med de tvivlsomme metoder i selskabet Telefonbøgerne, som senere ændrede navn til Copenhagen Business Administration eller CBA.

Desuden er fire andre mænd tiltalt for en række fupnumre i CBA for i alt 1,6 millioner kroner. De fem tiltalte nægter sig skyldige.

Der er dog lange udsigter til en afgørelse i den nye sag. Københavns Byret begynder i maj, men de 18 retsdage i sagen er spredt ud over adskillige måneder, og dommen ventes først januar 2011.

/ritzau/

Kommentér artikel


Ingen beskeder

Relaterede artikler
Relaterede bøger
Relaterede kurser
Huset Markedsfring Nordre Fasanvej 113-115, 1. 2000 Frederiksberg Tlf. 38 11 87 87 Fax 38 11 87 47 E-mail: info@markedsforing.dk