NYHEDSBREV
Hold dig ajourført 2 gange dagligt.
Tilmeld nyhedsbrev
RSS
RSS feeds
Prisliste
Berlingske Tidende 26-02-2010
Tip en ven Printvenlig side

Danske husholdninger har mest gæld

I en analyse fra den amerikanske centralbank Federal Reserve fremhæves Danmark som det sted på kloden, hvor husholdningerne har den største gæld. Det kan blive et stort problem fremover, fordi det kræver en høj opsparing og dermed lille forbrug. Gælden i Danmark udgør to gange den årlige disponible indkomst efter skat, hvilket er betydeligt mere end i Irland, Portugal og Spanien, der ofte udråbes til at være stærkt gældsplagede. Men også mere end i Norge, Sverige, Tyskland og andre lande, vi normalt sammenligner os med. Danmark er tilmed et af de lande, hvor gælden er vokset mest fra 1997 til 2007, mens boligmarkedet boomede og alle snakkede om friværdier og lånefest. Kun i Irland og Holland steg gælden hos private husholdninger med endnu større hastighed end herhjemme i samme periode, fremgår det.
Danmark udmærker sig også ved at være et af de lande, hvor boligpriserne skød i vejret med størst fart under opturen, hvorfor vi nu også oplever en mere barsk nedtur end andre steder.
– Det private forbrug er under krisen faldet mest i Irland og Danmark, som begge oplevede en enorm gældsætning frem til krisen brød ud. Forbruget er derimod kun faldet lidt eller har ligget uændret i Tyskland, Østrig, Belgien og Frankrig, som er blandt de lande, hvor boliggælden steg mindst før krisen, skriver den amerikanske centralbank i analysen, ”Global Household Leverage, House Prices, and Consumption,” der blev publiceret i januar i år.

Business.dk

Relaterede artikler
Huset Markedsfring Nordre Fasanvej 113-115, 1. 2000 Frederiksberg Tlf. 38 11 87 87 Fax 38 11 87 47 E-mail: info@markedsforing.dk