NYHEDSBREV
Hold dig ajourført 2 gange dagligt.
Tilmeld nyhedsbrev
RSS
RSS feeds
Prisliste
Markedsføring 08-03-2010
Tip en ven Printvenlig side

Dansk musik sælger iPad

En af Oscarfestens reklamepauser bød på et dansk indslag i form af underlægningsmusik til en iPad-reklame.
Af: Søren Muncken

I nat dansk tid kunne amerikanerne se tv-premieren på Apples seneste reklame for den kommende iPad – med dansk islæt.

Det er nemlig det danske band The Blue Van, der med sangen ”There goes my love” har leveret tonerne til tv-reklamen. Det skriver dr.dk.

– Det har faktisk været en hemmelighed frem til lanceringen, svarer bandets keyboardspiller og guitarist Søren V. Christensen DR Nyheder på spørgsmålet om hvorfor ingen vidste det, inden reklamen havde premiere.

– Vi troede ikke, vi ville få reklamen, for der var gået en to-tre uger, hvor vi intet hørte, så det var virkelig en stor overraskelse, siger han.

”There goes my love” er ifølge DR Nyheder ét af flere numre, som blev overvejet til reklamen, der det næste år vil blive vist verden rundt.

Det er ikke første gang, et internationalt brand kaster sin kærlighed på en sang fra The Blue Van, da Samsung sidste år brugte en del af et nummer i en mobil-reklame.

Foruden Søren V. Christensen består bandet af Steffen Westmark, Allan F. Villadsen og Per M. Jørgenson. Bandet har udgivet tre albums, og "There goes my love" stammer fra 2008-albummet "Man Up".

Og her er reklamen:

Kommentér artikel


Ingen beskeder

Relaterede artikler
Relaterede kurser
Huset Markedsfring Nordre Fasanvej 113-115, 1. 2000 Frederiksberg Tlf. 38 11 87 87 Fax 38 11 87 47 E-mail: info@markedsforing.dk