NYHEDSBREV
Hold dig ajourført 2 gange dagligt.
Tilmeld nyhedsbrev
RSS
RSS feeds
Prisliste
Markedsføring 04-03-2010
Tip en ven Printvenlig side

Bureaudirektør sabler biblioteksreklamer

Svendborg Biblioteks forsøg ud i viral markedsføring med slapstick og platheder får hård medfart af Frederik Preisler.
Af: Søren Muncken

Kopi-bryster og falden på halen er blandt virkemidlerne i en kampagne, som Svendborg Bibliotek håber, vil blive en viral succes.

Bibliotekets markedsføringschef Jens Christian Andersen er begejstret for reklamerne og betragter dem som selvironiske, humoristiske og vellykkede – det gør Menschs direktør Frederik Preisler til gengæld ikke, skriver politiken.dk.

Han mener, at reklamerne er udtryk for bundniveauet i viral markedsføring og så amatøragtige, at man krummer tæer.

Budskabet i de tre Youtube-videoer er ”Enhver idiot er velkommen på biblo”, hvilket biblioteket på Sydfyn har hostet op med 50.000 kroner til et reklamebureau for.

Jens Christian Andersen mener ikke, at superkvalitet er et kriterium for succes på Youtube men at det vigtige er, at reklamen fungerer i målgruppen.

– Vi har fået masser af tilkendegivelser. Nogle synes, de er for platte – også folk fra min egen verden. Men andre siger, de er pragtfulde og lige hvad bibliotekerne har brug for: Et signal om, at det er sjovt at gå på biblioteket, siger han til politiken.dk

Du kan se alle filmene her, eller nøjes med en enkelt:

Kommentér artikel


Viser resultaterne 1 til 9 af 9
 

04.03.2010 kl. 14:29 SKREV: Niels Peder Ravn

For én gangs skyld er jeg 100 % enig med Preisler. Det må være noget af det mest elendige, jeg nogensinde har set. Man bliver helt trist til mode ...

 

04.03.2010 kl. 16:01 SKREV: John Aarsøe

Jeg hælder til, at de er lavet af en efterskole, som har været på besøg. Dårlig idé, dårlig udførelse - og så det jo så dårligt, at det ikke kan komme under kategorien dogme.
Stakkels medarbejdere...

 

04.03.2010 kl. 16:09 SKREV: Ole Fredsgaarde

Måske burde markedsføringschefen (har han også fundet på titlen?) se sig om efter et andet job i en helt anden boldgade?

 

04.03.2010 kl. 16:48 SKREV: Ole Fredsgaarde

Så er det bevist endnu engang: Enhver idiot kan lave reklame. Og de gør det..!

 

04.03.2010 kl. 16:49 SKREV: MK

Enhver idiot kan åbenbart lave en kampagne... Men spredningen virker da. Nu er der allerede fem der har set den.

 

04.03.2010 kl. 18:56 SKREV: Lars Axel Andersen

De fungerer sq fint i forhold til målgruppen – primært de unge. Men videoerne er da i den grad købt og betalt!

 

05.03.2010 kl. 07:12 SKREV: per lyhne

stod i 2006 bag en kampagne for folkebibliotekerne ... en mere traditionel testimonial-sag:
http://www.e-bibliotek.nu/Default.aspx?ID=3636
er især glad for eksemplerne med landshåndboldspigen line daugaard, jazzpianisten niels lan doky og astrofysikeren holger bech nielsen.

en sjov ting var, at da kampagnen blev præsenteret, tænkte et halvt hundrede biblioteker at "so ein ding müssen wir auch haben" og der blev givet "pakketilbud" hvor de kom med foto og input på lokal personlighed ... selvom de ikke alle er lige kønne, kommunikerer de :-)
http://www.e-bibliotek.nu/Default.aspx?ID=3715

ps: i øvrigt blev bureauet inviteret som en sort hest efter at feltet i en bureaukonkurrence allerede var sendt af sted ... og vandt ... på grundlag af en hverveannonce til biblioteksskolen ... som i øvrigt førte til henvendelse fra dansk retskrivningsordbog om, at de ville omredigere betegnelsen "bibliotekar" i kommende udgave.
har ikke link til denne ... nysgerrige kan få en pdf eller lignende fra harddiskens gemmer.
bh
per@lyhne.net
pas på dig selv - gør godt ... fagligt og menneskeligt :-)

 

05.03.2010 kl. 11:11 SKREV: Mads Kold

Der blev jeg sgu i dårligt humør. Det er da bare fladpandet. Hvorfor er en der falder i en reol sjovt? Man undervurderer målgruppen – de er vant til langt mere intelligente historier.

 

05.03.2010 kl. 14:06 SKREV: Rune Dueholm

fantastisk at man kan få hele reklamebranchen op at køre over så lidt... lad os finde nogle flere at hænge ud. Var der nogen, der sagde "hykleri"?

 
 
Relaterede artikler
Relaterede kurser
Huset Markedsfring Nordre Fasanvej 113-115, 1. 2000 Frederiksberg Tlf. 38 11 87 87 Fax 38 11 87 47 E-mail: info@markedsforing.dk