Danmarks største kommercielle tv-station har hyret ny marketingchef i skikkelse af Morten Kjær Petersen, der bl.a. har en karriere i Red Barnet og DR bag sig.
TV 2 har fundet en ny person til at stå i spidsen for TV 2|Marketing fra den 1. april. Valget er faldet på Morten Kjær Petersen, som fremover får ansvaret for mediekæmpens samlede markedsføringsaktiviteter
Han kommer fra en stilling som kommunikations- og fundraisingchef i Red Barnet, hvor han bl.a. stod i spidsen for organisationens kampagner, marketing og brandarbejde.
43-årige Morten Kjær Petersen har derudover en lang karriere bag sig hos TV 2’s ”ærkerival” DR. Både som eventchef og redaktionschef på P3, chef for DR Markedsføring Radio, redaktør på ”Aftenshowet” og chefredaktør på P3, P4 og Radioavisen.
Jura: Når markedsføring bliver krig - hvor langt kan man gå?