Den danske afdeling af søgeselskabet Eniro skruer op for såvel marketing- som kommunikationsindsatsen. Det sker med en ny direktør for ”Go To Market”, en ny marketingchef samt ansættelsen af en kommunikationschef.
Eniro Danmark har sat et nyt hold i toppen af selskabets marketing- og kommunikationsafdelinger.
Jan Vraagaard Jensen er således ansat som ny direktør for ”Go To Market” hos Eniro Danmark. Han har tidligere været seks år i Telenor, hvor han senest var Head of Market and Marketing.
I Eniro Danmark får han en nøglerolle i virksomhedens hastige udvikling med øget fokus på online-produkter.
- For mig står Eniro som spydspidsen i en branche, der i høj grad er præget af den teknologiske udvikling – og ikke mindst inden for de nye forretningsområder, der viser sig i kølvandet på denne udvikling. Derfor har det også været en spændende mulighed for mig, og jeg har allerede efter den første tid i jobbet fået bekræftet Eniros store potentiale, siger Jan Vraagaard Jensen.
Gratis: Social Media Klubben - Er din organisation gearet til brugen af sociale medier?