En 55 sekunder lang sort/hvid film - kreeret af reklamebureauet &Co for Telenor Erhverv - er i fuld gang med at tage hele landet og omegn med storm. Usædvanligt for en b-t-b-reklame fra et teleselskab. Se filmen her.
”F…. Fabulous. More please!”. ”For en gangs skyld en reklame ud over det sædvanlige.” ”Wonderful”. ”Bravo”.
Sådan lyder kommentarerne lige i øjeblikket på YouTube, Facebook og i telefonen hos både teleselskabet Telenor og reklamebureauet &Co.
Årsagen til de mange roser? Det er såmænd reklamefilmen ”Tenor”, som &Co har kreeret for Telenor Erhverv, og som gik i luften i sidste uge.
I filmen synger en asiatisk udseende herre på klingende dansk - og til de smukke toner fra Puccinis opera Turandots 3. akt, ”Nessun dorma” – følgende tekst: ”Hallo mit navn er Mister San. Jeg ringer til dig fra Japan. Jeg skal have shippet 12 millioner sko. Fra Tokyo til Holstebrooo”.
Jura: Når markedsføring bliver krig - hvor langt kan man gå?