I en ny kampagne, der er udviklet i samarbejde med Bates Y&R, sætter Telenor priskommunikationen i baggrunden og tager i stedet udgangspunkt i indsigter fra familiens dagligdags-situationer. Samtidig er det tidligere payoff udskiftet – og en kreativ direktør optræder i en uvant rolle...
Pris, pris, pris og pris. Det er i al sin enkelthed det, det handler om i den danske televerden i dag – i hvert fald hvis man skal tro den kommunikation, teleselskaberne primært praktiserer.
Men i bund og grund giver det faktisk ingen mening, lyder det fra Telenors marketingchef Thomas Rendbæk.
- Det er rigtigt meget bling-bling, wauv, fart over feltet og ikke mindst priser, hastigheder og tal over den måde, som telebranchen markedsfører sig på. Der bliver ikke altid talt ud fra, hvad kunden egentlig har brug for, og tingene bliver langt fra altid fortalt på en måde, der er til at forstå for almindelige mennesker. Det vil vi gerne gøre op med, siger han.
Jura: Når markedsføring bliver krig - hvor langt kan man gå?