FREDAGSFILM: Den amerikanske filmmager og skuespiller Lena Dunham – kendt fra tv-serien ”Girls” – fortæller i ny valgreklame om sin ”første gang med Obama”. Hvilket har affødt en del løftede øjenbryn i Guds eget land. Se filmen her.
Tv-reklamer er en vigtig ingrediens, når de amerikanske præsidentkandidater ruller kampagnekanonerne i stilling.
Kombattanterne har tradition for at spendere eksorbitante beløb på at benytte tv-mediet, og den igangværende dyst mellem den siddende præsident Barack Obama og hans udfordrer Mitt Romney er ingen undtagelse.
Et af yndlingsnumrene består i at hive støtte-kendisser ind på scenen – med svingende held.
Fornylig fik en optagelse fra det republikanske konvent med selveste Clint Eastwood i rollen som Romney-støtte hele verden til at udbryde et kollektivt ”åh nej, hvor pinligt”. I filmen talte ”Clinten” noget usammenhængende til en stol, som skulle forestille Obama…
Og nu har Obama-lejren så også fået sat sindene i kog blandt de amerikanske vælgere.
Gratis: Social Media Klubben - Er din organisation gearet til brugen af sociale medier?