Kan du matche James Bonds evner som hemmelig agent? Det var præmissen for Heinekens og Mindshares konkurrence, hvor Facebook-fans skulle finde kufferter gemt i Danmark. Brugerne ville gerne lege med – og nu er vinderne fundet.
At kombinere sociale medier og oplevelsesmarkedsføring i en skattejagt på tværs af online- og offline-tiltag har tidligere vist sig at være ganske succesfuldt.
Det gælder også ”Kuffertjagten” - Mindshares Danmarks videreudvikling og lokale forankring af Heinekens globale James Bond-sponsorat.
Op til oktober-premieren på den nye Bond-film ”Skyfall” gemte bureauet således to kufferter i henholdsvis Århus og København, som danskerne herefter kunne jagte ved hjælp af spor på Facebook.
I første omgang skulle brugerne gætte steder, hvor falske overvågningsbilleder var taget. Derudover blev kommentarsporerne på billederne til Kuffertjagten i København benyttet til at placere en ”muldvarp”, som skrev kryptiske beskeder, og som deltagerne senere skulle identificere.
Jura: Når markedsføring bliver krig - hvor langt kan man gå?