Den danske optikerkæde, moderselskabet Specsavers og Mediacom var hurtige på aftrækkeren efter Champions League-kampen mellem FC Nordsjælland og ukrainske FC Shakhtar Donetsk tirsdag aften.
Medier og fodboldfans over store dele af verden var i oprør over den brasilianske fodboldspiller Adrianos noget utraditionelle adfærd på Parkens græs, da hans hold FC Shakhtar Donetsk spillede Champions League-kamp mod FC Nordsjælland tirsdag aften.
Og så var det, at optikerkæden Louis Nielsen og kædens ejer, Specsavers, fik en ide. En ide, som har resulteret i helsidesannoncer i dag i henholdsvis B.T., Ekstra Bladet, 24Timer og MetroXpress.
- Det var en kombination af en pludselig indskydelse oven på den meget omtalte episode og så det forhold, at det er lidt en koncern-tradition. Vi er en del af verdens største privatejede optikerkæde, Specsavers, som har en tradition for at dyrke den slags, siger Tino Pedersen, der er Head of Communications hos Louis Nielsen.
Gratis: Social Media Klubben - Er din organisation gearet til brugen af sociale medier?