Umwelt og IUM blev for andet år i træk de store triumfatorer ved Advertising Effectiveness Award og vandt Grand Prix’en. Denne gang for arbejdet med PFA, hvor bl.a. Sofie Gråbøl agerede blikfang. En modig og nødvendig kampagne, lyder det fra juryen. Se alle vinderne her.
Sidste år gik Umwelt og IUM på scenen ved Advertising Effectiveness Award (AEA) for at modtage en Grand Prix for arbejdet med Yellow-kampagnen for Orifarm.
I år gentog parterne kunststykket med AEA Grand Prixen for casen ”PFA – pension er kedeligt”.
Og det skorter ikke med roser til bureauerne fra AEA-juryen, som mener, at de har formået at gøre noget så umiddelbart usexet som pension til en interessant kampagne, der ikke bare karakteriseres som modig, men også nødvendig.
Det var således også en enig jury, der enstemmigt kårede kampagnen til Grand Prix-vinder.
Jura: Når markedsføring bliver krig - hvor langt kan man gå?