Efter 25 år med det samme logo har softwarekæmpen Microsoft tænkt nye tanker. Se det nye logo her.
Microsoft er på vej i luften med nye udgaver af en stribe af softwareselskabets velkendte produkter – såsom Windows 8 og ny version af kontorpakken Office - og det har affødt nye tanker i marketingafdelingen.
Resultatet er et nyt – eller snarere opdateret – logo for softwarekæmpen.
Det nye logo minder således i høj grad om det gamle på tværs af dets to komponenter: Logoets skrifttype og symbolet.
Skrifttypen i det nye logo er Segoe, og det tidligere logos firefarvede symbol er bibeholdt. Dog i en mere ”firkantet” udgave.
Håbet er, at de fire farver i symbolet udtrykker Microsofts brede produktpallette.
Jura: Når markedsføring bliver krig - hvor langt kan man gå?