I sit netop offentliggjorte halvårsregnskab bebuder det danske design-ikon, at op mod 125 butikker, der har det dårligste salg, bliver lukket.
Regnskabet skuffer fælt forventningerne om en kraftig stigning i omsætningen. Den stiger ganske vist lidt fra 778 til 819 millioner kroner i regnskabsårets andet kvartal i forhold til sidste år, men en omfattende omlægning af forhandlernettet kommer til at koste 100 millioner kroner på omsætningen i regnskabsåret 2012/2013, og koncernen nedjusterer sine forventninger.
En analyse har vist, at en stor gruppe i B&Os netværk af uafhængige forhandlere klarer sig "betydeligt dårligere" end resten af netværket, som det hedder i regnskabsrapporten.
Gratis: Social Media Klubben - Er din organisation gearet til brugen af sociale medier?