Slutdato
Varighed
Pris for ikke medlemmer
Pris for medlemmer
08-09-2010
1 år
8.500,00 (10.625,00 inkl. moms)
8.500,00 (10.625,00 inkl. moms)



Arrangør:
K-GRUPPE OM PROJEKT "NY HJEMMESIDE"
Hjælp, vi skal lave vores hjemmeside om! Ny K-gruppe hjælper dig på vej.
I vores nye K-gruppe: projekt "nye hjemmeside” sætter vi fokus på det krævende, dyre og usædvanligt spændende projekt, det ofte er, at få skabt en ny version af hjemmesiden – eller måske en hel ny af slagsen. Spørgsmålene står typisk i kø: Skal vi have nyt CMS? Hvem skal sidde i projektgruppen? Hvordan skal vi nå det samtidig med de andre opgaver? Hvad koster det? Hvordan får vi tænkt web 2.0 ind? Bruger vi vores ressourcer rigtigt? Hvordan skal organisationen involveres?
Alle disse spørgsmål bliver taget op i den nye K-gruppe.
K-gruppen henvender sig både til dig, som er i gang med projekt ny hjemmeside og dig som regner med at skulle i gang på et tidspunkt. Målet er, at de erfarne, de grønne og de nysgerrige kan bruge hinandens viden og ideer til at undgå fælderne og få skabt bedre, billigere og mere brugervenlige hjemmesider.
I denne K-gruppe er Jacob Gowland Jørgensen mødeleder og faglig sparringspartner. Jacob har arbejdet med næsten alle aspekter af hjemmesider siden de første større hjemmesider kom i 1997 og har selv været med i udviklingen af adskillige hjemmesider.
5 gode grunde til at blive en del af K-gruppen
- Du får uvurdelig viden om hjemmesidesystemer, ledelse af web-projekter, budgetter og meget andet, der kan gøre en reel forskel i jeres hjemmesideprojekt
- Du får løbende efteruddannelse i en væsentlig og hastigt udviklende kommunikationskanal
- Du får sparringspartnere, der har de samme udfordringer som dig selv
- Du får adgang til gruppens helt eget digitale rum på Kforum.dk, hvor du kan få ideer og tricks fra de andre deltagere mellem møderne
- Du har sikkerhed for kvalitet og fremdrift i gruppen gennem Kforums facilitering af alle møder
Hvem er K-gruppen for?
Du er sikkert web-ansvarlig, kommunikationsmedarbejder eller udviklingsmedarbejder. Du er optaget af de mange nye digitale muligheder og udfordringer der er når man skal skabe en ny version af hjemmesiden, og vil gerne dele dine erfaringer og ideer – og lære af andres.
Læs mere og tilmeld dig HER



